Hensyntagende yoga
Tilmeld
Vi laver blid yoga, der styrker og smidiggør hele kroppen. Der er fokus på særligt udsatte områder som ryg, skuldre, nakke og hofter. Fokus ligger på at få løsnet op for ømme muskler og led samt at styrke kroppen på en nænsom måde. Undervisningen foregår i et meget roligt tempo, hvor der tages hensyn til særlige behov eller skavanker.
Gennem alle øvelser er der fokus på åndedræt for at skabe mental og kropslig bevidsthed og ro. Klassen starter med en kort grounding og slutter med afspænding, hvor krop og sind kan slappe helt af. Max. 8 deltagere på holdet.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26065
- Første møde:
- 7.09.26 kl. 15:00
- Sidste møde:
- 14.12.26 kl. 15:00
- Mødegange:
- 14
- Lektioner:
- 28
Pris
- Handicap
- DKK 1320,00
Monica Bay-Smidt
Yoga er for mig et frirum og en praksis, jeg vender tilbage til gennem livet. Det er en bevægelsesform, der støtter balance og samtidig giver plads til nysgerrighed, fordybelse og bevægelse – både fysisk og indad.
Når du forlader rummet, er min dybeste intention, at noget har bevæget sig inde i dig. Det kan være en stille ro, der har sænket sig – eller en uro, som kroppen venligt minder dig om, at det er tid til at lytte lidt dybere.
Jeg er uddannet yogalærer hos Simon Krohn og har efterfølgende taget efteruddannelse i efterfødselsyoga. I øjeblikket er jeg i gang med videreuddannelse i gravidyoga. Jeg underviser med en faciliterende tilgang, hvor du inviteres nænsomt ind i stillingerne og samtidig opfordres til at lytte til kroppens egne signaler. Tempoet er roligt, blidt og kærligt, så der er tid og plads til at mærke efter, og undervisningen tilpasses dem, der er til stede - uanset niveau. For mig handler yoga ikke om at præstere, men om at møde kroppen med opmærksomhed, tillid og respekt.
Privat bor jeg i Ry med min kæreste og vores søn.